En egn – et spor gennem tiden
ved Hads-Ning Herredes Jernbane 125-års jubilæum i 2009
Invitation til reception
Fredag d. 29. maj kl. 15-17 i Pakhuset i Odder
125 år er der gået siden Hads-Ning Herreders Jernbane blev åbnet.
D. 19. juni 1884 kørte det første tog fra Hou over Odder til Århus.
I denne anledning har de lokalhistoriske arkiver,
der ligger langs banen, lavet et fælles projekt,
– et projekt, der beskriver udviklingen i de forskellige egne og byer
– altså en lokalhistorie, mere end en jernbanehistorie.
Projektet resulterer i udgivelse af en bog og en udstilling,
der præsenteres ved receptionen!
Borgmester Niels-Ulrik Bugge, Odder, vil holde åbningstalen,
der vil blive fortalt om projektet og dets resultater,
og endelig byder vi på lidt til ganen.
Vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi denne dag.
Bog og udstilling er et fælles projekt mellem Viby Lokalhistoriske Samling,
Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, Mårslet Egnsarkiv, Beder-Malling Egnsarkiv, Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv og Odder Lokalhistoriske Arkiv.
Udstillingen kan derefter ses i Pakhusets åbningstid indtil d. 18/6.
Dele af udstillingen bliver tillige vist på de lokalhistoriske arkiver.
Bogen kan købes på de lokalhistoriske arkiver samt i enkelte butikker for 98 kr.
Med venlig hilsen og på gensyn
på vegne af gruppen af lokalarkiver
Eva Schmidt
Arkivleder
Odder Lokalhistoriske Arkiv, Åbygade 7, 8300 Odder
Tlf.: 86 54 38 70. Mail: odderarkiv@worldonline.dk